Til dig som lejer Østerfælled Torv Selskabslokaler.
For at dit arrangement og din oplevelse skal blive så mindeværdig som muligt er der nogle få ting du skal være opmærksom på. Så læs venligst nedenstående omhyggeligt.
Læs lejekontrakten omhyggeligt og læs lejebetingelserne nøje igennem. Det er måske ikke den mest spændende læsning når man har planlagt et arrangement, men du hæfter økonomisk, hvis kontrakten ikke overholdes.
Du har på forhånd betalt for almindelig rengøring, hvilket inkluderer: Aftørring af borde, fejning og vask af gulve, rengøring af køkken og toiletter i rimeligt omfang i forhold til rengøringsprisen. Ekstra rengøring faktureres særskilt og fratrækkes dit depositum. Dækker depositum ikke stilles der krav om yderligere betaling inden 30 dage.
Lejebetingelser
Såfremt du finder uoverensstemmelser mellem det der står i skabe m.v. og evt. på mangellisten, skal du oplyse dette omgående på vores telefonsvarer 88 30 70 65 umiddelbart efter lejemålets begyndelse. Denne registrerer tidspunktet for din henvendelse.
Betaling og nøgleudlevering sker efter aftale. Der betales med check eller kontant – vi kan ikke modtage betalingskort.
Lokalerne skal afleveres ryddet for affald og effekter, klar til almindelig rengøring. ligesom der skal være vasket op og tingene sat korrekt på plads når lejeperioden slutter. Affald skal smides i containeren i affaldsrummet th. for opgangsdøren. Stole, klapborde og bordplader skal sættes tilbage i depotrummet. Flasker skal lægges i flaskecontaineren ved Marskensgade 29.
Afregningstidspunkt fremgår af lejekontrakten.
Ansvarlig lejer skal være tilstede under hele arrangementer og har fuldt erstatningsansvar for lokalerne og inventaret. Lokalet skal være aflåst når det forlades og opgangsdøren skal være låst.
Selskabslokalerne er underlagt Østerfælled’s almindelige husorden. Støjgrænsen på 85 dB. må ikke overskrides.
Musikanlægget i lokalet overholder denne grænse. Det er ikke tilladt at manipulere med anlægget.
Der må ikke benyttes vandbårne fadølsanlæg på grund af at der er stor risiko for vandskader på parketgulvet. Fadølsanlæg der ikke indeholder vand må gerne benyttes.
Tagvinduerne i Stor sal skal være lukkede i regn- og snevejr og skal altid lukkes når lokalet forlades.
Der udleveres 1 nøgle medmindre andet fremgår af kontrakten.
Hvis en anden end ansvarlig lejer afhenter nøgler, betaler leje mv. og/eller modtager afregning skal denne have gyldig fuldmagt fra ansvarlig lejer.
Lokalet udlejes ikke til ”vilde fester” og brandvæsenets krav skal overholdes. (Se opslag i lokalet).
Østerfælled Torv Selskabslokaler